Hillerød Kirke

Østergade 12, Hillerød

Onsdag den 1. maj 2024, kl. 15.



Musik

Koncert med orgelstuderende I

Ved to koncerter har vi glæden af at præsentere to unge organister, som netop nu afslutter deres studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Denne første koncert er med Lene Holst Henriksen, som vil spille J.S. Bachs Præludium og Fuga i Es-dur, Nicolas de Grignys Suite over pinsehymnen Veni Creator Spiritus samt Max Regers stort anlagte koralfantasi Wie schön leuchtet der Morgenstern (på dansk kendt som julesalmen Af højheden oprunden er). Lene Holst Henriksen er studerende ved det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun til sommer afslutter sin kandidat efter 5 års studier. Hendes karriere tog fart, da hun i 2016 blev tilbudt en stilling i Vonsild Kirke, hvor hun derigennem fik øjnene op for jobbet som organist og sideløbende studerede på den to-årige KMOK (kirkemusiker i orgel og korledelse) på kirkemusikskolen i Løgumkloster. I 2019 kom hun ind på konservatoriet i København, hvor hun har studeret hos Hans Fagius, Monica Melcova og Sven-Ingvart Mikkelsen og har deltaget i masterclass hos Henry Fairs, Eric Lebrun, Jean-Baptiste Robin, Hans-Ola Ericsson, Sietze de Vries, Helmut Deutsch og Olivier Latry. Sideløbende med hendes hendes studier har hun spillet koncerter i bl.a. Maribo Domkirke og Christiansborg Slotskirke og været aktiv som akkompagnatør. Fri entré.

Læs mere på hjemmesiden