Store Bededag stammer fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686. Dagens formelle navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev placeret den fjerde fredag efter påske.
Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. Skikken med de varme hveder på Store Bededag stammer fra dengang, da store bededag var en arbejdsfri bede- og bodsdag og alle derfor skulle holde fri - også bageren, så der var ikke brød til folket. I stedet bagte han hvedetvebakker dagen før, så folk kunne købe dem og varme dem på dagen. I marts 2023 vedtog Folketinget at afskaffe store bededag. Men det skal ikke afholde os fra at holde en hyggelig andagt med stemningsfuld musik, og bagefter nyde de varme hveder sammen - bare torsdag aften i stedet. Vi glæder os til at se jer.
Læs mere på hjemmesiden
Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. Skikken med de varme hveder på Store Bededag stammer fra dengang, da store bededag var en arbejdsfri bede- og bodsdag og alle derfor skulle holde fri - også bageren, så der var ikke brød til folket. I stedet bagte han hvedetvebakker dagen før, så folk kunne købe dem og varme dem på dagen. I marts 2023 vedtog Folketinget at afskaffe store bededag. Men det skal ikke afholde os fra at holde en hyggelig andagt med stemningsfuld musik, og bagefter nyde de varme hveder sammen - bare torsdag aften i stedet. Vi glæder os til at se jer.
