Hals Kirke

Østergade 32, Hals

Torsdag den 26. september 2024, kl. 19-21.

Arrangør: Hals Bibliotek



Foredrag

Putins krig og dens følger - Foredrag v/forfatter Leif Davidsen

Den russiske præsident Vladimir Putins brutale krig har haft store konsekvenser for det meste af verden. Ukrainerne er dem, der lider mest, men også det russiske samfund mærker krigens omkostninger.

Tabstallene er enorme, og lægger man det sammen med tabene efter Covid-19 pandemien og den aktuelle hjerneflugt af unge veluddannede russere, står Rusland nu over for en befolkningsmæssig- og social katastrofe. Alligevel fortsætter den udsigtsløse krig. Og hvorfor?

I foredraget vil Leif Davidsen fortælle om den aktuelle situation ved fronten og følgerne af krigen. Han vil også forsøge at klarlægge Putins vej fra pragmatisk politiker i 2000 til fuldblods diktator i dag. Putin har formået at bevare den folkelige støtte, men hvor længe holder den? Og kan krigen overhovedet stoppe, hvis der ikke er en vinder på slagmarken?

Det virker som en umulig opgave for Rusland at skabe et normalt civiliseret samfund, der lever i fordragelighed med sine naboer. Er det måske, fordi Rusland aldrig har gjort op med sin blodige fortid og landets mange fortrængte dæmoner?

Pris 100 kr.
Billetter kan købes via dette link eller i Ladegården, hos Stine Bager Korsbro: sbko@km.dk eller på tlf. nr. 51525106.

Arrangeret af Hals Kirkes Menighedsråd i samarbejde med Hals Bibliotek.

Arrangementet er flyttet fra den 23. april til den 26. september 2024.

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Fast teleslyngeanlæg: Nej.

Entré: 100 kr