Den Fynske Landsby

Sejerskovvej 20, Odense S

Søndag den 30. juni 2024, kl. 09-16.

Arrangør: Museum Odense



Undervisning

Kursusweekend: vedligehold dit bindingsværkshus

Lær at vedligeholde dit bindingsværkshus - en del af Landsbyhøjskolen.

Bor du i et gammelt bindingsværkshus med enkelte tavl af ler? Vil du gerne selv kunne vedligeholde eller lave et nyt fra bunden? Så er dette kursus noget for dig.

Formålet med dagen er, at deltagerne med enkle materialer og metoder selv bliver i stand til at etablere et nyt fletværk i et tavl, kline det med en grov lerblanding, og afslutte med en finere lerblanding, så det er klar til kalkning.

På kursusdagene demonstreres, hvordan man blander lermørtel til klining og slidlag. Desuden prøver kursisten, efter anvisning, at blande kalkmælk i den rigtige konsistens, til når tavlene skal kalkes. Vi ser på nogle af de huse i Den Fynske Landsby, hvor de klinede tavl på fletværk stadig findes, og som trænger til en reparation. Efter anvisning prøver man at afrense og reparere et tavl.

Dato: den 29.-30. juni 2024, kl. 9-16.
Sted: Den Fynske Landsby, Sejerskovvej 20, 5260 Odense S.
Tilmeldingsfrist: 7. juni 2024. Tilmeldingen er først gældende, når betaling er sket.
Pris: 1.500, - kr.
Beløbet dækker kursusgebyr, materialer, kaffe & kage. Kursisterne medbringer selv frokost.