Den Fynske Landsby

Sejerskovvej 20, Odense S

Søndag den 9. juni 2024, kl. 10-16.

Arrangør: Museum Odense



Undervisning

Bikursus: Introduktion til bihold i haven

Kom på Landsbyhøjskole i Den Fynske Landsby: Bikursus.

Drømmer du om at kunne producere din egen honning, eller vil du bare gerne vide, hvad det der med biavl er for en størrelse? Så tilbyder Den Fynske Landsby nu et introduktionskursus til biavl, som måske giver dig lyst til selv at blive biavler.

På kurset dykker vi ned i en bifamilies liv og lærer, hvordan den fungerer, hvilke produkter den laver, og hvad man kan bruge dem til. Vi taler om, hvordan man passer bierne, og om hvilket udstyr, der kræves for at komme i gang - og meget mere.

Der bliver også tid til at besøge bistaderne i Den Fynske Landsby, så du selv kan se hvordan vokstavlerne ser ud og hvordan man håndterer dem. Endelig kommer vi ind på årets gang i bifamilien.

Dato: 9. juni 2024, kl.10-16
Sted: Den Fynske Landsby, Sejerskovvej 20, 5260 Odense S
Pris: 500 kr.
Sidste frist for tilmelding: 26. maj 2024.

Vi byder på kaffe og te. Medbring madpakke og drikkevarer.