Horsens Sognegård

Horsens Kirkevej 28, Langholt, Vodskov

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 19.



Møder

Orienteringsmøde om menighedsrådsvalg

I år skal der afholdes menighedsrådsvalg, nærmere bestemt tirsdag den 17. september kl. 19.00 i Hammer Sognegård. Vi glæder os til at se rigtig mange til denne aften. Der skal vælges fire personer fra Horsens sogn og fire fra Hammer sogn.

Menighedsrådet er en vigtig del af vores to lokale samfund, Grindsted-Uggerhalne og Langholt. Vi har stor medindflydelse på, hvad der sker rundt omkring i de to samfund og ikke kun, hvad der foregår i vores kirker. Vi kan bare i flæng nævne: Foredrag, morgensang, viseaftener, stillegudstjenester, kirkevandringer, studiekreds, opsyn med de to kirker og kirkegårde, musikalsk legestue, kirkekoncerter, konfirmationsforberedelse, minikonfirmandundervisning, babysalmesang, orgelundervisning, voksenkor, spis-sammen aftener, alt sammen ledet af vores dygtige personale i samarbejde med menighedsrådet. Som I kan se, så er det bestemt ikke kedeligt at være en del af menighedsrådet. Inden selve valgforsamlingen den 17. september holder vi et vigtigt orienteringsmøde tirsdag den 14. maj kl. 19 i Horsens Sognegård. Vi begynder med spisning kl. 18, og af hensyn til indkøb beder vi om tilmelding på horsenshammer.dk senest den 12. maj. Ved orienteringsmøderne vil vi fra menighedsrådet fortælle om livet og gangen i et menighedsråd, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Sæt allerede nu kryds ud for de to datoer i kalenderen og mød talstærkt op, så vi får et rigtigt godt valgt menighedsråd. Menighedsrådet.

Læs mere på hjemmesiden