Bartof Station

Solbjergvej 3, Frederiksberg

Lørdag den 27. april 2024, kl. 19-20.30.



Show/stand up

Late Night med Victor Lander & Special Guests - Stand Up Comedy & Talkshow (Tv-optagelse)

Late Night med Victor Lander & Special Guests - Tv-optagelse (Talkshow Testshow).

Victor Lander byder lørdag d. 27. april velkommen til en aften, hvor han langt om længe vil prøve kræfter med et format, der slet ikke er en overflod af: Late night talk shows.

Udover ham selv kommer der også to hemmelige gæster. Begge akutelle med one-man turn'er. Dem vil du heller ikke gå glip af...
Victor Lander og politik er normalt ikke to ord, der er at finde i samme sætning - indtil nu! Victor er blevet 30, og i hans kreative værktøjskasse har han fundet frem til, at politisk satire, dum-smarte kommentarer og kendte mennesker i bløde sofaer er lige præcist det format, vi alle sammen har gået og hungret efter.
Aftenen bliver en blandet pose godter med stand-up, sjove gæster, samfundssatire og fejl. Masser af fejl! Og det bliver drøn godt! I mødet med præstationskulturen er det vigtigt at have folk som Victor, der mener, at alt over 02 er forskning.
Victor siger selv om showet: 'Jeg følger virkelig ikke med i nyhederne normalt, og jeg læser ikke rigtigt nogle artikler, men jeg kan jo godt fornemme, at der er gang i tingene... Man behøver heller ikke være kok for at se, at køkkenet brænder. For resten er jeg heller ikke skide skarp i køkkenet. Som Mette sagde; noget med makrelmadder. Ærligt, jeg følger meget lidt med.'".

Entré: 100 kr