Richter

Telefonvej 16, Søborg

Søndag den 9. juni 2024, kl. 12.



Børneteater

Chapper

Gå ikke glip af den festlige og skøre Chapper, som er blevet en velkendt figur i DRs børneprogrammer!

Chapper har optrådt i adskillige populære programmer som "Fjernsyn For Dig", "Hvaffor en Hånd - med Chapper", "Blå Barracuda", "Temli Væmli", "Fandango - med Chapper" og "Radio For Dig - Fandangoradio". I 2012 kunne man også se Chapper som en af videnskabsmændene i DRs Julekalender "Julestjerner". Chapper bringer glæde til publikum gennem sin showoptræden, der omfatter musik, sang, tegninger og spændende historier fra vores vidunderlige verden. Et særligt højdepunkt for børnene er "Beatbox-skolen", hvor Chapper forklarer og illustrerer, hvordan man laver et beat og holder rytmen. Han viser også, hvordan man kan skrive sin egen rap og rappe den over beatet. Salen kommer i bevægelse, når Chapper og børnene "rapper" til deres eget beat. På scenen har Chapper sin gode ven og musiker Igor, som spiller guitar og synger med. Med Chapper får du en festlig showoplevelse med to skøre underholdere, der elsker at skabe sjov og ballade for børnene. Så sørg for at være med og oplev den skønne atmosfære, når Chapper og Igor spreder latter og glæde i selskab med deres energifyldte show. __________. Meld dig ind i Miniklubben og få 50 % rabat på op til 4 billetter. Læs mere her: https://richter-gladsaxe.dk/miniklubben/. Anbefalet alder: 5-10 år. Børn 0-2 år er gratis (i ledsagelse af en voksen). Arrangementet afholdes med ståpladser/siddende på gulvet.

Entré: 125 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet