HeadQuarters

Valdemarsgade 1A, Aarhus C

Lørdag den 1. juni 2024, kl. 19-05.



Musik

Demersal + Regarding Ambiguity + Ponny

HeadQuarters præsenterer Demersal, Regarding Ambiguity og Ponny. En aften med kaotisk, ekspressiv hardcore/screamo - noget af det bedste Danmark kan præstere indenfor genren. HQ åbner: 19:00. Koncertstart: 20:00. Forsalg: 75 kr.

Entré: 100 kr.
HQ DJs: 23:00 - 05:00 (40 kr. inkl. garderobe)

Demersal:
Demersal er et hardcore/screamo band, der skriver sange om ængstelighed og meningsløshed som reaktion på verden i forfald. Musikken bevæger sig mellem kaotisk, ekspressiv hardcore og postrockede, melankolske passager, hvor teksterne formidles gennem vokaler, der både fremstår stærke og skrøbelige på samme tid.

Mellem udgivelsen af deres debut-EP, 'To mend a yellow wound', i 2017 og deres debut-LP, 'Less', i 2020, har de turneret i Europa flere gange sammen med bands som LLNN, Portrayal Of Guilt, Pupil Slicer, Eyes, Kollapse og Omsorg, foruden at spille på flere danske festivaler som SPOT, Uhørt, A Colossal Weekend og Ilter Festival. De har sidenhen udgivet deres anden EP, 'Death Routines' (2021) samt flere splitudgivelser med Regarding Ambiguity, finske Letterbombs, colombianske Vientre og malaysiske Piet Onthel (2022).

Den 10. maj udkommer deres andet og selvbetitlede album med en fortælling om vigtigheden i at turde at være skrøbelige og udvise omsorg overfor hinanden som en måde at deale med kriser og forfald.

Regarding Ambiguity:
Regarding Ambiguity markerer sig som en markant kraft inden for den danske hardcore/screamo scenen. De er som en firkløver, der leverer en musikalsk oplevelse, som både er intens og rå. Med et lineup bestående af fire ambitiøse individer, udmærker bandet sig ved deres evne til at fylde ethvert rum med kraftfulde, hårdtslående riffs, der river og flår i lytterens følelsesregister. Regarding Ambiguitys kendetegn identificeres ved at tage lytteren med på en rejse gennem dynamiske, atmosfæriske og melodiske landskaber

Bandet udgav deres debutalbum 'Abyss' tilbage i oktober 2023. Værket står knivskarpt i bandets sortiment, og viser at de igen er klar til at indtage deres plads i skolegården blandt bands som Demersal, Puke Wolf og Omsorg. Pladens lyd er blevet poleret af selveste producergeniet Jack Shirley (Deafheaven, Loma Prieta, State Faults, Oathbreaker, Gouge Away, Nuvolascura, Jerome's Dream osv.)

Ponny:
Ponny er et nyfødt aarhusiansk band i krydsfeltet mellem prinsessepunk og dad rock. Bandet består af Laura Maj Zeuthen (bas/vokal), Anna Raaber (guitar/vokal) og Asta Rebien (trommer), der med deres kemi og humoristiske tekster skaber en inklusiv og nærværende koncertoplevelse. Ponnys sange rører ved temaer som feminint raseri, dårlige minder og human consumption, mens de kaster sig ud i larmen med vokaler, der er lige så vrede, som de er forløsende.

Entré: 75 kr

Køb/bestil billet