Kragerup Gods

Kragerupgaardsvej 33, Ruds Vedby

Lørdag den 8. juni 2024, 11:00 - 19:00.



For børn

Fødselsdag i Kragerup Aktivitetspark - 15-års jubilæum!

Vi fejrer vores 15-års fødselsdag i Kragerup Aktivitetspark den 8. juni 2024, og du er inviteret til en dag fyldt med fest og sjov!

Festen startede i 2009, hvor parken udelukkende bestod af Danmarks første klatrepark Kragerup Go High. Sidenhen er mange aktiviteter kommet til, og i dag kan I i Kragerup Aktivitetspark både få oplevelser til lands, til vands og i luften. Det bliver en kæmpe fest med blandt andet sjove aktiviteter, gaver i trætoppene, overraskelser og selvfølgelig fødselsdagssang og kage til alle!

Læs med nedenfor, hvor vi tager jer gennem hele det festlige fødselsdagsprogram.

Prøv vores mange aktiviteter - nogle helt uden at betalte
Tag familien eller vennerne med til fødselsdagsfest og kast jer ud i nogle af vores mange sjove aktiviteter. I klatreparken Go High kommer I op blandt trætoppene, i trampolinparken Go Bounce kan I brænde masser af energi af, på vores fodboldgolfbane kan I udfordre hinanden i en venskabelig konkurrence og på voldgraven kan I tage en tur i kano rundt om godset. Helt særligt kan I til fødselsdagen også prøve rappelling og bueskydning helt gratis! Så har du et godt sigte og ro i maven, så prøv rappelling eller bueskydning - eller begge dele helt gratis.

Vejrudsigten siger gaveregn!
Til fødselsdag hører sig jo gaver! Derfor har vi gemt 15 gaver i klatreparken Go High - hvor det hele startede for 15 år siden. Så hold godt øje på jeres tur gennem klatrebanerne. Har I brug for lidt hjælp, så hold øje på vores Instagram, @KragerupGoHigh, hvor vi vil dele hints til, hvor I kan finde gaverne. Gaverne har en samlet værdi over 5.000 kr. og byder på billetter til forskellige aktiviteter i parken, en lækker middag i Restaurant Blixen, gavekort til Kragerup Gods og meget mere!

Deltag også i lodtrækningen om 4 stykker smørrebrød i Restaurant Blixen. Derudover har du chancen for at vinde en række fantastiske præmier i vores klatrepark Go High til en samlet værdi over 5.000 kr. Så tag med og vær med til at fejre vores 15-års jubilæum med masser af sjov og spænding!

Frisklavede pizzaer og fødselsdagskage
Ingen fødselsdag uden kage! Kl. 13.30 synger vi fødselsdagssang for Kragerup Aktivitetspark i kor, og efterfølgende giver vi et gratis stykke kage til alle gæster. Og har I brug for en velfortjent pause fra aktiviteterne, så nyd vores lækre udvalg af pizzaer eller pølser og brød. Vi skruer også op for hyggen med bål og musik, hvor I kan lave jeres egen pandekage over bål.

Kom og vær med til en festlig dag i Kragerup Aktivitetspark, hvor vi fejrer vores 15-års jubilæum med masser af sjov og overraskelser!

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden