FOF København

Humletorvet 27, København V

Mandag den 16. september 2024, 18:00-21:00.



Foredrag

Spot en psykopat

Lær at spotte en psykopat, for ofte er du ikke selv klar over, at du har en relation med en psykopat.

Har du mødt en psykopat? Det har du sikkert, men du ved det måske ikke. Psykopater udgør ifølge forskning en lille del af befolkningen med en overrepræsentation af mænd. Måske har du hørt om berygtede psykopater som Ted Bundy eller Jack the Ripper, men det er vigtigt at forstå, at psykopati ikke kun findes i historiebøgerne eller på kriminelle dokumentarer - det er en virkelighed, der kan eksistere lige ved siden af os.

Der opstår ofte problemer, når et menneske kommer tæt på en psykopat. Psykopater er selvcentrerede, temperamentsfulde og er gode til at manipulere med andre. Dette kan forårsage, at de starter på at udnytte en tæt relation uden at føle skyld eller skam. Konsekvenserne kan være nedbrydende for den pårørende.

Til dette foredrag vil du høre mere om en psykopats karaktertræk og konsekvenser af psykopati.

Psykopater adskiller sig fra andre ved bl.a. følgende karakteristika:
  • Manglende empati, respekt og samvittighed overfor andre mennesker
  • At have tendenser til at lyve
  • Impulsiv adfærd
  • At bryde sociale normer og lovgivning


Kort og godt vil du lære, hvordan du kan genkende en psykopat.

Foredragsholder Heidi Schønberg er cand.phil. fra Københavns Universitet og derudover uddannet i anatomi og bevægelseslære med fokus på stress og indlæring, smerteterapi og kostvejledning.

Entré: 280 kr

Læs mere på hjemmesiden