Morzybitten - Byens Intime Live Scene

Jessensgade 3, Horsens

Lørdag den 2. november 2024, kl. 20-22.



Funk/Blues/R&B

Sonic saliva

Er et helt nyt band dannet af blues og soul maestroerne Richard Farrell og Fabian Vang-Lauridsen. På denne aften præsenterer de live sange fra deres debutplade, og supplerer dem med brændende blues og soul fra Stax og Chicago tiden.

Selvom en indflydelse fra gammel soul- og bluesmusik er stærk og klar, skinner deres individualitet tydeligt igennem og spytter en følelsesladet lyd ud, der hverken føles forældet eller fuld af klicheer.
Med en af de mest unikke stemmer på scenen, stramme grooves kombineret med omhyggeligt udformede melodier og stor guitarbeherskelse vil de levere et show som både bluesentusiaster og deres hipster børn vil synes er fedt. Sammen har medlemmerne af bandet vundet og været nomineret til utallige priser, DMA's og Grammys osv.

Den herboende irer Richard Farrell er kendt som forsanger og guitarist i Trainman Blues, som solist og som bandleder i Richard Farrell Quartet, mens guitaristen og produceren Fabian Vang blandt andet kendes fra Fancy Lee og Sam Ghezzi & his Copenhagen Friends. Med i Sonic Saliva er desuden bassisten Søren Bøjgaard, som også har co-produceret og mikset albummet, og trommeslager Anders Toft Larsen. Søren Bøjgaard spiller også med blandt andre Thorbjørn Risager & the Black Tornados og Pay Day, mens Anders Toft Larsen i lighed med Fabian Vang kan opleves sammen med Fancy Lee og Sam Ghezzi.

Sonic Saliva er inspireret af moderne soulbands som Black Pumas, hvis psykedeliske soullyd bliver filtreret gennem den bluesopdragelse, som medlemmerne har fået gennem mange år i miljøet omkring Mojo Blues Bar i København. "Beskidt soul og bluesy melodier" kalder Sonic Saliva selv deres musik.

Gå ikke glip af denne fantastiske kontellation, som står bag en af årets mest spændende pladeudgivelser og der er ingen tvivl om at denne koncert BØR OPLEVES hvis man er til sprød soul/blues musik.

Line-Up:
Richard Farrell: Vokal & Guitar
Fabian Vang-Lauridsen: Guitar
Søren Bøjgaard: Bas
Anders Toft Larsen: Trommer

Koncertmenu: Kalveculotte

Billetinfo.: Man behøver ikke at printe sin(e) billetter ud, da vi registrerer købet og der er faste pladser til koncerten.
Hvis man gerne vil sidde sammen og med forskellige billetkøbere, skal man sende en besked med info om hvilke billetkøbere som gerne vil sidde sammen.

Koncertinfo.: Live musik i GEMAKKET er intime og man er der for at opleve live musik, så derfor er det vigtig at alle er med til at finde en god balance mellem at lytte og snakke under koncerten, så alle får en god live oplevelse

Koncerten arrangeres i samarbejde med LIVE FABRIKKEN, Horsens.

Entré: 245-395 kr

Køb/bestil billet