Kulturstationen

Skolegade 7-9, Horsens

Mandag den 1. til fredag den 5. juli 2024, 09:00-15:00.



Undervisning, Børn

Street art (8 - 12 år)

Har du lyst til at udforske kunstens verden på en ny og anderledes måde? På Billedskolens sommerhold "Street Art" inviterer vi dig til at skabe dit eget mini-street art og snige små kunstværker ind i byrummet på finurlige måder!

Vi vil udforske street art genren ved hjælp af klistermærker, minimennesker og andre kreative metoder. Det handler om at skabe små hemmeligheder, se byen på en ny og sjov måde og gøre den mere finurlig og interessant for alle.

Vi udforsker også, hvordan vi kan bruge eksisterende elementer i byen som skilte, vinduer, vægge, el-kasser, hegn eller træer til at skabe kunst med eller på.

Vi afslutter sommerholdet med en fælles byvandring, hvor du kan invitere familie og venner til at opleve nogle af de mini-street art værker, du har udsmykket byen med. Som et minde fra ugen, skal du designe din helt egen mulepose, som du får med hjem.

Hvis du synes det kunne være sjovt at sætte dit præg på Horsens via en masse mini-street art værker og udforske nye måder at skabe kunst på, så tøv ikke med at tilmelde dig dette sommerhold.

Praktisk info

Alle deltagere skal komme i tøj, der må blive plettet og huske en god madpakke, drikkedunk og snacks til hele dagen.

Tilmeldingsfristen er d. 30. maj.

Læs mere på Billedskolens hjemmeside

Pris: 1.295

Læs mere på hjemmesiden