Sommer ved Søen

Hospitalsgade 16, Kolding

Torsdag den 27. juni 2024, kl. 19:00.



Dansktop/underholdning

Sommer ved Søen - Fyr & Flamme

Sommer ved Søen er en koncertrække, som strækker sig over seks uger med start i uge 25. Arrangementet er gratis, man støtter op om arrangementet ved at benytte mad- og drikkeboder på pladsen. Koncerterne foregår på plænen ved SlotssøBadet.

Her godt tre år efter Fyr og Flamme brød igennem lydmuren, må selv den mest korsarmede dansehader nok erkende at de er som et genstridigt forkølelsessår, man må slutte fred- og lære at leve med. Der findes med andre ord ingen creme mod Laurits og Jespers ekstremt smittende musikunivers. Hvis det klør et sted må du klø tilbage og hvis det de rastløse dansefødder kløen har spredt sig til er den simpleste kur at møve sig foran til et farvebad af guldstøv og glittertårer i selskab med Fyr Og Flamme og deres altid oplagte orkester.

Deres største hits ligger i fremtiden og koncerterne i 2024 vil løfte sig fra hvad vi hidtil har set og har kunnet forvente. Som altid iklæder Fyr Og Flammes sig dog i noget nyt, gammelt, lånt og blåt.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden