Sommer ved Søen

Hospitalsgade 16, Kolding

Torsdag den 11. juli 2024, kl. 19:00.



Dansktop/underholdning

Sommer ved Søen - Rikke Thomsen

Sommer ved Søen er en koncertrække, som strækker sig over seks uger med start i uge 25. Arrangementet er gratis, man støtter op om arrangementet ved at benytte mad- og drikkeboder på pladsen. Koncerterne foregår på plænen ved SlotssøBadet.

Med 2021 udgivelsen "OPLAND" fik Rikke Thomsen startet en hel bevægelse i det sønderjyske. En bevægelse, som sikkert og roligt har sat sig som ringe i vandet, som et melankolsk sønderjysk ekko fra Gedser til Skagen, fra Esbjerg til København.

Med sit episke og lyriske udgangspunkt, i landsbyen Blans i Sønderjylland, udfoldede Rikke Thomsen på "OPLAND" en verden af 80'er nostalgisk realisme, afmagt og savn for os. Altid med respekt for emnet, og for sig selv som hovedperson. Alle som har hørt sangene fra det fremragende 1. album, er betagede af historierne i "Vausen", "Ballebrovej nr. 2" og "Hunge Hjerte".

Stemningen er fortættet og dialekten uomtvistelig, og alligevel bliver man som tilskuer draget ind i Rikke Thomsens univers med et smil på læben og en selvfølgelighed, som er påfaldende. Rikkes univers er yderst nærværende og ærligt, og man er, som tilskuer til koncerterne eller lytter af musikken, ikke i tvivl om oprigtigheden bag ordene.

Der bliver på 2. album skruet gevaldigt op for intensiteten hele vejen rundt. Der bliver simpelthen gået betydeligt hårdere til stålet musikalsk og tekstmæssigt. Nogle gange er det som om hun har mest lyst til at brænde hele lortet ned.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden