Kunsthal Charlottenborg

Kongens Nytorv 1, København K

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 08.15-10.



Foredrag

Charlottenborgs Kaffeklub#10 - Kunst, Talent & Klasse

Charlottenborgs Kaffeklub #10Kunst, talent & klasse: Tirsdag den 30. april 2024, kl. 08.15-10.00. Hvordan udvikler vi vores kunstneriske potentiale i Danmark? Hvordan skaber vi plads til de talenter, der ikke er 'født' ind i de kunstneriske miljøer?

Og hvordan åbner vi dørene op til de kunstneriske uddannelser for de unge, der ikke kender dem i forvejen? Charlottenborgs Kaffeklub tager samtalen op med rektorer, politikere og kunstnere.Mangfoldighed i kunsten er afgørende for at skabe en rigere, mere repræsentativ, inkluderende og relevant kulturel dannelse for mennesker og samfund. Men hvordan sikrer vi, at børn og unge fra alle lag og fra hele landet bliver præsenteret for kunst af høj kvalitet, stimuleret til at beskæftige sig med den og udfordret gennem uddannelsessystemet til at nå så langt som muligt?
Hvilke blinde vinkler er der i vores velfærdssamfund, fungerer uddannelsessystemet og er optaget på de kunstneriske uddannelser så mangfoldigt som muligt?
Charlottenborgs Kaffeklub vil undersøge om de kunstneriske uddannelser er lige åbne for alle, eller om nogle har særlige forlommer uanset talent? Både for at bidrage til den enkeltes muligheder, men også for at inkludere talenter fra alle lag af samfundet.
Vi vil diskutere de klassestrukturer, der kan være et tabuiseret parameter for, hvem der søger optagelse på de kunstneriske uddannelser, og tale om, hvem der optages og hvordan de ansvarlige beslutningstagere kan styrke kunstens talentmasse.
Derfor har vi inviteret rektorer fra de kunstneriske uddannelser og politikere, der arbejder for at styrke kunstens udvikling. Og så taler vi med kunstnere om deres vej ind på de kunstneriske uddannelser og i kunstens verden.
PROGRAM
8.30-8.40 Velkomsttale og morgensangDirektør for Kunsthal Charlottenborg, Michael Thouber, byder velkommen.
Naja-Marie Soulié og Isak Schiødt, begge studerende ved Rytmisk Musikkonservatorium, spiller og synger for til dagens morgensang.
8.40-8.50 Hvem søger ind på vores kunstneriske uddannelser?Lene Johansen interviewer Kim Boeskov, forsker og underviser i musikpædagogik, uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium, Aarhus Universitet og Norges Musikkhøgskole.
Med udgangspunkt i Boeskovs rapport 'Grib Engagementet' for Slots- og Kulturstyrelsen, undersøger vi, hvordan vi skabe grobund for at flere børn og unge får adgang og lyst til at deltage i kunstneriske aktiviteter - uanset geografisk, socialt og kulturelt udgangspunkt.
Om 'Grib Engagementet': https://slks.dk/fileadmin/user... luering/Grib_Engagementet_web.pdf
8.50-9.15 Panel #1 - Hvordan optager vi til de kunstneriske uddannelser?Lars Bent Petersen - Rektor, Det Kongelige Danske KunstakademiMogens Jensen - Politiker, Kulturordfører og Næstformand (A)Noah Umur Kanber - Billedkunstner, studerende9:15-9.20 Pauseværk: Performance ved billedkunstner Kim Mejdahl
9.20-9.45 Panel #2 - Hvordan skaber vi mangfoldighed i rekrutteringen til de kunstneriske uddannelser?Tine Fischer - Rektor, Den Danske FilmskoleH.C. Østerby - Borgmester, Holstebro Kommune, medlem af KL's Kultur-, Erhverv- og PlanudvalgAsta Olivia Nordenhof - Forfatter samt underviser og medlem af bestyrelsen på Forfatterskolen
Ordstyrer Lene Johansen - Forfatter og journalist
Tilmelding er gratis, men nødvendig, kom i god tid og drik en kop kaffe. Link.
Om CHARLOTTENBORGS KAFFEKLUBCharlottenborgs Kaffeklub er stedet, hvor den politiske verden møder kunstmiljøet til en kop kaffe og en åben samtale om visionerne for fremtidens kulturpolitik og kunstneriske dannelse.Charlottenborgs Kaffeklub har som mål at styrke udbredelsen af kunsten i Danmark og skabe forståelse for kunstens betydning for mennesker og samfundet.
Charlottenborgs Kaffeklub er arrangeret i samarbejde mellem Kunsthal Charlottenborg og Bikubenfonden.

Køb/bestil billet