Kulturhuset Skanderborg

Parkvej 10, Skanderborg

Tirsdag den 4. juni 2024, kl. 19:00.



Foredrag

Samtaler om EU

Samtaleaften med Anne Sophie Callesen og Niels Fuglsang. Velkommen til en samtaleaften med EU parlamentskandidat Anne Sophie Callesen (R) og EU-parlamentsmedlem Niels Fuglsang (Soc) om, hvor EU bevæger sig hen.

Hvor er EU i 2030 i forhold til antallet af medlemslande, samarbejdets udvikling eller afvikling? Hår vi en EU-hær i 2030 og hvad er de to kandidaters mærkesager?

Hvilke kræfter driver EU og kan den liberale gruppe og socialdemokraterne i forening dæmme op for parlamentets fløje, og hvad kande to grupperinger være enige om?

Hvad vil det sige at være liberal i EU-forstand, og hvad kendetegner en EU-socialdemokrat?

Har parlamentet mulighed for at påvirke de centrale beslutninger, eller er det fortsat ministerrådet, der huserer og regerer?

Spørgsmålene er mange, og du får også mulighed for at stille dine.

Lektor ved Århus universitet Phd. i international politik Rasmus Brun Pedersen er aftenens moderator og trækker som politologisk forsker EU-linjerne op.

Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt at booke billet.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden