KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40A, Silkeborg

Torsdag den 27. juni 2024, kl. 10:00.



Workshop

Fred & Håb - Masterclass / Collageworkshop med Sergei Sviatchenko

Du inviteres hermed til at prøve kræfter med at skabe dit eget collageværk om fred og håb.

Deltagerne guides af professor og billedkunstner Sergei Sviatchenko, der lærer fra sig om sine verdenskendte LESS-principper, hvor en collage sammensættes af max tre elementer. Processen omfatter rekonstruktion, dekonstruktion og konstruktion af det visuelle udsagn. På stedet vil man også kunne inspireres af Sviatchenkos monumentalcollage KHARKIV - Riders of Hope i Skulpturparken.
Du kan evt. medbringe et udprint af et billede af dig selv , men det er ikke et krav.
Ud over hvad du evt. selv medbringer, findes alle materialer på stedet.
De to workshops er gratis, men du skal være tilmeldt. Max deltagerantal pr workshop er 20 pers.
Unge fra 12 år og voksne er velkomne.
De to workshops er en del af programmet LESS Education, der er forankret i Skovgaard Museet, Viborg. En formidler fra museet vil også hjælpe med at guide deltagere.
Begge workshops foregår på KunstCentret Silkeborg Bad, Skulptursalen, som optakt til indvielse af den nye skulptur HOPE den følgende dag.
Workshop 1: 27 juni kl. 10.00-12.30
Workshop 2: 27 juni kl. 14.00-16.30.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden