Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket

Stemannsgade 2, Randers C

Tirsdag den 23. til lørdag den 27. april 2024, kl. 00.



For børn

Byg en forandring i LEGO

Som regel er det de voksne, der bestemmer, hvad der skal ske i verden. Men hvad nu hvis det var børnene, der bestemte?

Vi kan alle sammen gøre verden lidt bedre - hver dag! Den oplevelse skal børnene også have. Derfor inviterer Randers Bibliotek børn og deres voksne til at komme og bygge deres løsning på planetens udfordringer i LEGO.

I kan f.eks. bygge en maskine, der kan skaffe rent drikkevand, et sted med plads til alle eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser!

"Byg en forandring" er en del af Bibliotekernes Verdensmålsuge i Uge17. En uge hvor vi over hele landet sætter fokus på FNs 17 Verdensmål.

Vi glæder os til at se jer og lege løsninger frem.