Virklund kirke

Vesterlundvej 10, Silkeborg

Tirsdag den 21. maj 2024, kl. 19.30.



Musik

Koncert i kirken

Mødestedets Allstarz Band opstod i 2022 i forbindelse med Mødestedets 40-års jubilæum. Mødestedet er et kommunalt aktivitets- og samværstilbud, som henvender sig til psykisk sårbare borgere i Silkeborg Kommune.

Levende musik skaber sammenhold og glæde - både for de udøvende og for dem, som lytter og synger med. For den enkelte bruger i bandet er der herudover et udviklingspotentiale i at træde op på en scene og vise sine evner og opdage, at andre kan finde glæde i den musik, man er en del af. Vi har f.eks. spillet til flere fester i huset, til Sindets Dag og Skør med Rock samt for Stemmer på Tværs, en forening, der arbejder for at skabe sociale fællesskaber for udsatte borgere i Silkeborg. Vores repertoire er bredt og spænder fra kendte børnesange, viser, dansk pop, gammel rock og enkelte originale numre skrevet af bandmedlemmer.

Læs mere på hjemmesiden