Vadehavscentret

Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe

Lørdag den 7. september 2024, kl. 16-19.



Natur

Kajaktur

Kom med på en kajaktur i Vadehavet og oplev Nationalparken og verdensarven fra en helt ny vinkel. Vi mødes på Vadehavscentret hvor I får en introduktion til dagens tur, samt får udleveret udstyr (svømmevest, anorak og evt våddragt).

Fra Vadehavscentret kører I i jeres egne biler til Råhede vade, hvor I igen møder naturvejlederen. Vi sætter kajakkerne i vandet og sejler en rundtur på ca. 4 km, hvor naturvejlederen fortæller om Vadehavet og dyre- og plantelivet vi møder undervejs. Vi kommer gennem nogle af de små loer, som er tidevandsrender der løber gennem marsken. Hvis vi rammer tidevandet helt rigtigt, sejler vi med tidevandsstrømmen ind gennem loerne og ud med tidevandsstrømmen igen. Turen kræver en alm. god fysisk form, men ikke erfaring med kajak. Hvis vejret ikke tillader en kajaktur (for meget vind eller for lidt vand), bliver I kontaktet om aflysning inden turen. Medbring tøj der må blive vådt samt badetøj til at have under en evt våddragten. Der til også badesko/gummistøvler/sko der må blive våde og mudrede.

Entré: Voksen 525 kr

Køb/bestil billet