Ville Vau - H.C. Andersens Hus

H.C. Andersen Haven 1, Odense C

Lørdag den 27. april 2024, kl. 12-12.30.

Arrangør: Museum Odense



Andet

Workshoppen "Små Eventyr" i Ville Vau

Vær med i et improviseret eventyr, hvor du selv bestemmer din rolle.

Tag med ud på landet, op på slottet, eller dybt ind i skoven - ingen ved, hvor vi ender, når Ville Vaus formidler lader fantasien flyde og finder på improviserede eventyr. Eventyrene er altid nye og tager udgangspunkt i de roller og kostumer, som gæsterne har på. Du bestemmer selv, hvilken rolle du vil være, og undervejs i eventyret hjælper formidleren dig med, hvad du kan sige og gøre. "Små Eventyr" er en sjov oplevelse for både deltagere såvel som for publikum.

Workshoppen henvender sig til alle fra 3 år og op. Børn kun ifølge med voksne.