Jægersborg Bibliotek

Smakkegårdsvej 112, Gentofte

Torsdag den 30. maj 2024, kl. 14.

Arrangør: Gentofte Hovedbibliotek



Skuespil

Teater: Lear

I Shakespeares Kong Lear skal kongen miste det hele, før han begynder at kunne se andre og opdage sin egen medmenneskelighed.

I denne intime version af Lear er sidehistorien skåret fra og tilbage står kongens smertefulde, rasende rejse ind i indre landskaber med familiedrama, søskendes jalousi, magtkampe, vrede og afmagt.

Birgitte Nystrøm er Lear og Rikke Liljenberg spiller den musikalske nar og de tre døtre. Konceptet er enkelt og tager sit afsæt i et af stykkets væsentlige temaer - ingenting. Scenen har ingen scenografi eller rekvisitter - her er kun to skuespillere og publikum siddende sammen i en cirkel. Det er historiefortællingen, der bliver levende blandt publikum, inde i og udenfor cirklen.

Efter forestillingen er publikum inviteret til samtale med skuespillerne om forestillingen og om temaerne.

Forestillingen varer en time og samtalen derefter cirka 45 minutter.

Praktisk information:
  • Gratis
  • En del af Kultur og Festdage
  • Varighed: ca. 2 timer

Gratis billetter

Køb/bestil billet