Esbjerg Hovedbibliotek

Nørregade 19, Esbjerg

Torsdag den 25. april 2024, kl. 10.



Andet

1 gåtur, 17 verdensmål og 2 bibliotekarer

I yderkanten af Esbjerg, hvor industri, havn, vindmøller og får mødes, er der en fantastisk gåtur, som giver anledning til mange snakke. Måde Bakker lægger sti til, mens to bibliotekarer inviterer til en samtalegåtur.

Med udgangspunkt i de 17 verdensmål, tager Josephine og Sofie korte oplæg om Esbjerg og verden med, som vi på gåturen både snakker om og debatterer.

Find ud af hvad et biocover er, mens vi står foran det, eller diskuter hvad ansvarlig produktion og forbrug er, mens vi på højderyggen kan se både forbrændingsanlægget og genbrugspladsen. Du skal ikke komme med andet end dig selv, lysten til en gåtur og være åben for at snakke med en imens.

Til slut giver vi en kop kaffe og en kage.

Praktisk information

Tag tøj på efter vejret. Ruten er på grusbelagte stier, men er ellers overkommelig med sine omtrent 3 kilometer. Der er et sted på ruten der har et trin, mens stien ellers hælder op/ned. Vi skal også gå inde i en fårefold, så tag højde for det i dit skotøjsvalg.

Vi mødes ved Måde Vindtestcenter, Mådevej, 6705 Esbjerg Ø - det er helt for enden af Mådevej, helt ude ved havet, hvor der er en stor parkeringsplads og en kæmpe vindmølle. Der er ikke mulighed for offentlig transport.

Entré: 20 kr