Unitarernes Hus

Dag Hammarskjölds Allé 30, København Ø

Lørdag den 15. juni 2024, kl. 16:00.

Arrangør: Østerbro Koncertforening



Klassisk

Esbjerg Ensemble

Dette Ensemble fremfører klassisk kammermusik med kompromisløs kvalitetssans, og er anerkendt for deres nyskabende og alsidige koncertprogrammer.

Danmarks ældste professionelle ensemble har haft rod i Esbjerg siden 1967. De har sammensat et meget spændende program til årets festival, der præsenterer os for komponister man ikke ofte får mulighed for at høre.

Alexander Zemlinsky var længe en godt bevaret hemmelighed. Selv om han havde sit virke samtidigt med den Anden Wienerskole, så er han på mange måder en senromantiker, der lyder mere som Mahler og Strauss end Schönberg og Webern.

Pavel Haas var tjekkisk og videreførte Janáceks musikalske arv. Han brugte elementer af både folkemusik og jazz. Han har skrevet en række kammermusikværker, deriblandt denne blæsekvintet. Haas døde alt for ung i den tysk/polske koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau.

Vilma von Webenau er derimod en rigtig Anden Wienerskolekomponist, idet at hun studeret komposition hos selveste Arnold Schönberg. Strygekvartetten Sommerlieder som vi skal høre til denne koncert, er hendes mest kendte værk.

Som afslutning skal vi høre Knudaage Riisagers Divertimento for strygekvartet og blæsekvintet.

Han var en dansk komponist med en stor produktion bag sig, der favnede både opera og en række balletter.

Riisager fik sin centraleuropæiske musikalske tilknytning gennem studier i både Leipzig og Paris. Han er også kendt for sin melodi til Danmarks Frihedssang, "En Vinter, lang og mørk og haard", skrevet under besættelsen på initiativ af Frit Danmark.

Gå ikke glip af denne koncert! Esbjerg Ensemble gæster kun sjældent København og det er en helt særlig ære at kunne præsentere dem for jer på Østerbro Kammermusikfestival!

Østerbro Kammermusikfestival 13. - 16. juni 2024
Se hele programmet for Østerbro Kammermusikfestival 2024:
https://koncertforening.safeticket.dk/kammermusikfestival2024

Entré: 100 kr

Læs mere på hjemmesiden