Tandstumpen

Baunehøjgaardsvej 4 , Jægerspris

Søndag den 12. maj 2024, 10:15 - 13:00.



Natur

Hornfisketur i Frederikssund

Drømmer du om at komme ud på en vaskeægte fisketur efter den spændende hornfisk? Så har du nu muligheden for at komme på fisketur med en erfaren guide på Tandstumpen i Frederikssund Kommune.

Fisketur ved Tandstumpen i Frederikssund efter hornfisk søndag den 12. maj 2024

Drømmer du om at komme ud på en vaskeægte fisketur efter den spændende hornfisk? Så har du nu muligheden for at komme på fisketur med en erfaren guide på Tandstumpen i Frederikssund Kommune

Søndag den 12. maj 2024 fra kl. 10:00 til kl. 13:00 kan du og familien få en spændende dag på jagt efter den kærkomne sæson gæst fra de varme himmelstrøg - Hornfisken.

Arrangementet henvender sig til alle uanset erfaringsniveau, dog får man mest ud af dagen, hvis man har prøvet at styre en fiskestang før. Der stilles alt tænkeligt fiskeudstyr til rådighed, og I hjælpes godt i gang med lystfiskeriet. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget fiskegrej. En guide fra Fishing Zealand, er klar til at hjælpe med at rigge fiskegrejet til og give tricks til at overliste hornfisken samt måder at tilberede den på hjemme i køkkenet.

Der er derfor lagt op til en hyggelig fisketur, når vi mødes ved molen ved parkeringspladsen på Fiskerhusvej (ved Tandstumpen) 3630 Jægerspris fra kl. 10:00, hvor vi fisker og nyder foråret ved vandet frem til kl. 13:00.

Hornfiskene er på vandring fra Atlanterhavet mod Østersøen, hvor de senere skal gyde. Hornfiskene færdes tæt på land, og er et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene er sjove at fange, da de fighter godt. Samtidigt er de gode spisefisk.

Dagens fisketur sker i samarbejde med Frederikssund Kommune og Fishing Zealand. Arrangementet er ganske gratis at deltage i. Er du mellem 18 år og pensionsalder, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne.

Der er plads til 15, der fisker på Tandstumpen. Tilmelding sker til Jesper på flyfishtourszealand@gmail.com via først-til-mølle princippet og deadline for tilmelding er lørdag den 11. maj 2024. Såfremt arrangementet er fuldt booket, vil Fishing Zealand afholde lignende arrangementer i de øvrige medlemskommuner. Se mere på Fishing Zealands blog eller på Facebook-siden.

Fri entré