Fredenskirken

Rosenvangs Allé 51, Viby J

Mandag den 2. september 2024, kl. 10-12.



Foredrag

Kirkehøjskolen

Krigen i Palæstina/Israel - baggrund og forudsætninger. Ved Peter Lodberg, tidl. professor, dr. theol.

I årevis har der været en ulige kamp mellem to nationale bevægelser - en zionistisk (nu Israel) og en palæstinensisk (Vestbredden, Gaza og Østjerusalem). 1948 var et skæbneår. Gang på gang er palæstinenserne blevet svigtet af de arabiske stater og det internationale samfund, mens Israel besatte og koloniserede deres tildelte områder. Tilmed er palæstinenserne blevet ofre for deres egen indbyrdes rivalisering mellem PLO og Hamas. Peter Lodberg vil prøve at redde trådene ud med baggrund i de historiske, politiske og religiøse forudsætninger for krigen. KIRKEHØJSKOLEN i Fredenskirken er et åbent fællesskab for alle, som ønsker LIVSOPLYSNING - VIDEN - SAMVÆR - Hver formiddag indeholder sang fra Højskolesangbogen, formiddagskaffe og rundstykker samt et vedkommende foredrag formidlet af kompetente personer evt. afsluttende med samtale om det, vi har hørt. - KIRKEHØJSKOLEN er i tidsrummet fra kl. 10.00 - 12.00. - Pris 50 kr. pr. person (inkl. kaffe/te og rundstykker). - Der er ingen tilmelding.