Metronomen

Godthåbsvej 33, Frederiksberg

Søndag den 17. november 2024, 19:00 til 21:00.



Folk/Vise/Country

PH-viser

Poul Henningsen er kendt for mange ting. Han var blandt andet lampedesigner, arkitekt og revyforfatter. Det er som det sidste Københavns Viseforening sætter Poul Henningsen - eller PH - på plakaten ved vores koncert i november måned. Og der er nok at tage.

Poul Henningsens lamper findes efterhånden rigtig mange steder, og også på den måde mindes vi om PH's store indflydelse i hverdagen. Men det er som den humanistiske, underfundige og livskloge viseforfatter rigtig mange af os har svært ved at glemme PH.

Poul Henningsen var i sine viser i et stadigt opgør med reaktionære og tyngende traditioner, og det var både med hensyn til dagligdagens trummerum som i traditionens autoriteter, der fortalte os både hvad vi skulle tro og tænke. Med andre ord: Vi kommer i hans viseverden lige fra "Ølhunden glammer, og den fylder mit liv med musik" over "Jeg tror at lykken findes kun, når man er helt sig selv" til "I dit korte liv er hver time dyr".

På den måde er Poul Henningsen stadig lige så levende hos os, som da han selv levede. Og vi har stadig brug både for hans antiautoritære måde at tænke på som hans muntre og realistiske forhold til hverdagen.

Poul Henningsen måtte med sin autonome måde at tænke på selvfølgelig flygte til Sverige i 1943 under nazitidens grusomme undertrykkelse. Men han vendte tilbage. Og det gør han også d. 17. november kl. 19 i Metronomen.

Plakat designet af Hanne-Rikke Madsen

Entré: 45 kr for medlemmer, og 85 for gæster

Læs mere på hjemmesiden