Horsens Bytorv

Søndergade 6-14, Horsens

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 17.30-21.



Foredrag

Foredrag med familievejleder Lola Jensen

Kom til inspirerende foredrag med Lola Jensen hos MadCompagniet i Bytorv Horsens Tirsdag 14. maj fra kl. 17.30. Familien Danmarks hverdag sat på humoristisk spids.

Bliv underholdt af Lola Jensens ærlige og varme person og bliv inspireret af hendes skarpe iagttagelser om pædagogik, parforhold og hverdagens udfordringer.
I dette humoristiske foredrag vil Lola give sine bedste inputs om velkendte hverdagsproblematikker. Lola Jensen har arbejdet som selvstændig familievejleder for børnefamilier siden 1984, og har i 12 år været fast tilknyttet TV2s Go'morgen Danmark som ekspert. Foruden de mange foredrag og kurser om familieliv og børneopdragelse har hun også skrevet flere bøger.
Lola Jensen har en bred viden omkring det, der rører sig i 'Familien Danmark' netop nu. Alle forældre vil jo faktisk deres børn det bedste. Det er bare ikke altid, at mål og handling kommer til at stemme overens. Måske fordi usikkerhed, dårlig samvittighed, manglende selvtillid, stress, osv. overhaler de gode intentioner.
Lola Jensen giver gode råd til, hvordan familielivet bedst kan fungere, og hvordan de gode intentioner skinner igennem. Hendes foredrag skaber debat, eftertænksomhed og giver jer gode råd lige til at tage med hjem og afprøve.
Pris pr. person 199,- ekskl. billetto-gebyr inkl. værdikupon på 50,- til MadCompagniet, som du kan bruge til både mad og drikke på selve aftenen.
Program:
Kl. 17.15: Vi åbner dørene og står klar til at tage imod dig og udlevere værdikuponer. Kommer du senere til arrangementet (og senest kl. 18.45) så henvend dig i baren og få din værdikupon.
Kl. 17.30: Spisning hos MadCompagniet, hvor du kan benytte din værdikupon.
Kl. 19: Lola Jensens foredrag starter
Kl. 19.45: Lille pause
Kl. 20: Del 2 af foredrag samt spørgsmål til Lola
Kl. 21: Tak for i aften
Betingelser:

Spisning hos MadCompagniet foregår fra k. 17.30-18.45Værdikuponen skal benyttes 14. maj 2024. Værdikuponen kan ikke ombyttes til kontanter og et evt. restbeløb udbetales ikke. Billetten til foredragsaftenen refunderes ikkeHvis vi modforventning ikke får nok tilmeldinger til foredraget forbeholder vi os retten til at aflyse arrangementet og tilbagebetaler beløbet samt gebyr.

Entré: 199 kr

Køb/bestil billet