Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Søndag den 19. maj 2024, kl. 19.30-21.45.



Rock/Pop

Kreado

Gå ikke glip af koncerten KREADO - Esperanto for 'Skabelse'.

Tag med os på en musikalsk rejse, hvor lyden af stemmer skaber lyden af Big-bang, stjernelys, evolution, meteoritnedslag, hulemalerier og vidunderlige klange af forskellige civilisationer frem til i dag, hvor vi som menneskehed står overfor nye udfordringer og forhåbninger.

Hvor kommer vi fra? - Og hvor skal vi hen? "Mysteriet om alle tings begyndelse er uløseligt for os..." - Charles Darwin. Men selvom vi ikke kender alle svarene, ligger det i vores natur at forfølge disse spørgsmål. I skabelsesberetninger finder vi flere varianter af svar, videnskabelige, såvel som religiøse og mytiske, men alle med det til fælles, at forestillingen om større kræfter end vi umiddelbart kan forestille os, har været udgangspunktet for jordens tilblivelse og dernæst vores egen eksistens. Ofte bliver disse kræfter forbundet med lys som symbolet på selveste skaberkraften.

"I am light, I am a star, a piece of it all, I am light" - India Arie (Sangerinde)

Aarhus Vocal-festival 2024 har det overordnede tema Creation med fokus på at udforske og fremhæve den kreative kraft i skabelse af musik. Festivalen præsenterer et alsidigt program omkring musik-traditioner, -innovationer og skabelse indenfor vokal-musikken.

I koncerten KREADO belyser vi begrebet skabelse, med en perlerække af de mest fremtrædende kunstnere indenfor den rytmiske vokalmusikscene. Mød The Swingles (UK), Latvian Voices (LV), Vocal Line (DK), Voco Novo (TWN), Dopplers (DK), Grupo UPA (BR) og Musta Lammas (FI) i samspil med fantastiske solister som Rhiannon (USA), Yamisawa Vunanga (ZA), Rune Thorsteinsson (DK) og mange flere.

Koncerten er konceptualiseret og instrueret af Koncert Designer Astrid Vang-Pedersen og iscenesat af Lysdesigner Mikael Sylvest og Videodesigner Michala Clemmesen. De tre har tidligere arbejdet sammen på Aarhus Vocal Festivals koncerter "Elements of the North" (2019) og "Voices of Aarhus" (2017).

Entré: 318 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden