ESO - Engesvang Seniororkester blev startet i september 2009, da nogle efterlønnere og pensionister fandt sammen om at spille musik. Efterhånden er flere kommet til, så orkesteret i dag består af 15 musikere. Orkesteret består mest af blæsere men der er også harmonika, guitar, bas, klaver og en sangsolist med.
I løbet af de 15 år, der er gået siden starten, har orkesteret spillet over det meste af det midtjyske område.
Vi er kendt for et særdeles afvekslende og meget bredt repertoire, der spænder fra svenske harmonika-viser til swingnumre fra den store amerikanske sangbog. Det er musik hentet fra Armstrong, Elvis, Fats Domino, og mange, mange flere. Selvfølgelig er der også masser af kendte danske evergreens på programmet.
Når orkesteret giver koncert indgår der altid fællessang. Der er gratis adgang for alle. Der kan købes drikkevarer i baren, og i anledning af fødselsdagen giver orkesteret en kop kaffe og et stykke kage i pausen.
Fri entré