Teater Nordkraft

Teglgårds Plads 1, Aalborg

Tirsdag den 3. december 2024, kl. 13.



Skuespil

Lazarus

Teaterforestilling for skoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Lazarus er vores populære ungdomsforestilling, som er baseret på Bent Hallers mørke ungdomsroman.

Det er et medrivende trekantsdrama om altopslugende kærlighed, køn, identitet og fortabelse. Det uafrystelige trekantsdrama om Lazarus, Aurora og Alvin udspiller sig i en unavngiven dansk provinsby. Tvillingerne Aurora og Alwin kommer fra et velstillet overklassehjem. De er uløseligt forbundet - uadskillelige på alle måder. Da de begge drages mod den unge Lazarus, trues tosomheden af en rasende jalousi. For de to unge er der ikke langt fra vild forelskelse til dyb fortvivlelse, efterhånden som de hvirvles ind i teenagelivets dybeste fortvivlelse og vildeste drømme. Køn, identitet og kærlighed vælges og fravælges, opbygges og nedbrydes, i forsøget på at komme tættere på et 'jeg', som hele tiden trues af total opløsning. Forestillingen i undervisningen. Forestillingen kan bruges i danskundervisningen i forhold tematikker som køn, identitet og kærlighed. Derudover er det relevant at arbejde med begrebet remediering (fra bog til manuskript), at arbejde med udtryk og iscenesættelse, sceniske virkemidler, personkarakteristikker, fortolkning og perspektivering. Forestillingens tematikker, om sociale og kulturelle aspekter, der former vores identitet kan bruges i samfundsfag. I billedkunst kan man arbejde med egen fremstilling af plakat/bogomslag baseret på forestillingen tematikker, med særlig henblik på en bestemt målgruppe. Teater Nordkraft har i samarbejde med CFU udarbejdet et undervisningsmateriale til "Lazarus". Undervisningsmaterialet kan findes HER: https://teaternordkraft.dk/wp-content/uploads/2024/04/UVM_Lazarus_A4_OK.pdf.

Entré: 235 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet