Haderslev Skyttekreds

Fjordagervej 44, Haderslev

Mandag den 13. januar 2025, kl. 18 & 20.

Arrangør: TEATERHaderslev



Skuespil

Månevandring

TEATERHaderslev. Fra 12 år. Luk øjnene, hør det levende mørke. Hør alt der ånder, piber, skraber, kryber. Du vågner sammen med katten, pindsvinene, flagermusene, uglerne, rotterne.

Noget i dig længes efter at løbe, at flakse over markerne, ind i skovene, hvor lydene vokser: et øredøvende kor af tuden, hvinen, flaksen, susen, gøen, smasken. Hvor de gule øjne afslører rovdyret, hvor nogle forvandles til måltid, hvor blod og krop gør de hurtige mætte. Træd indenfor i fuldmånelaboratorie, hvor Gerda Lumiers åbner månens mystik for en udvalgt skare. Hun har altid kendt månen ved hvordan den opstod og hvad den består af. Men hun ved også, at ved fuldmånen hersker månesygen. Der er noget derude i mørket, noget - eller nogen - der trækker i os, kalder på os, lokker os ud i natten. Som ånder os i nakken, slikker sig om munden, skærper sine klør, venter på os derude. Vi skal på jagt, men hvem er bytte, hvem jager hvem?. Mærker du månen trække i dig? Den er der, så tydelig på himlen i sine skiftende former, så nær ved og dog så langt væk. Kom med på en vandring under fuldmånen, på jagt efter menneskedyret derude - og inde i os selv. Mærker du månens tyngdekraft, der som et tungt åndedræt trækker i havene?. Tidevandets bevægelse, de stigende og faldende have, var det, der forvandlede os - fra mikroskopisk organisme til mennesket. Fra organisme til dyr til menneske i dag. Månen har stadig magt over os og kan forvandle os, få os til at skifte ham.

Entré: 155 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet