Grundtvigs Kirke

På Bjerget 14B, København NV

Torsdag den 27. juni 2024, kl. 19.30-20.30.



Klassisk

Fred på Jorden - en hyldestkoncert til Niels la Cour

På toppen af Bispebjerg står Grundtvigs Kirke og tårner over København på samme måde som Niels la Cours musik i de sidste mange år har tårnet over dansk musikliv.

Der findes ikke mange andre danske komponister, der er så ofte opført, hverken herhjemme eller i udlandet. Det vidner hans populære 'Fred hviler over land og by' også om.
Lille MUKO har et særligt forhold til la Cour og har uropført en lang række af hans værker, ligesom han gennem mange år har været en gennemgående komponist i korets koncertprogrammer.
Denne koncert byder på nogle af hans mest monumentale, nyere værker:
'Beatitudini' - Saligprisninger som er et stort anlagt tresatset værk, der har dybe historiske rødder i den europæiske kunst- og kirkemusik.
I værket 'Fides et Spes' møder vi en mere indadvendt la Cour. Her behandles de ældgamle temaer troen og håbet i tre satser, der priser først Jesus, siden Maria og til sidst Gud.
Koncerten byder også på anden dansk musik, blandt andet et helt nyskrevet værk af Matti Borg.

Entré: 50 kr

Køb/bestil billet