LiteraturHaus

Møllegade 7, København N

Mandag den 13. maj 2024, kl. 17-19.



Foredrag

Boglancering 'La Victoria' af Ayaz Shah

Kom med til lanceringen af Ayaz Shah's debutroman, La Victoria. Der vil være oplæsning fra bogen samt et kort oplæg af forfatteren. Der vil desuden være mulighed for køb af La Victoria og bogsignering.

La Victoria er en magisk realistisk fortælling om svigt og bedrag i et samfund præget af lige dele tro og overtro
Da Camilo kommer hjem og opdager, at både hans kone og døtre er forsvundet, bliver det startskuddet til de tre mest dramatiske døgn i hans liv. Jagten på familien sætter ind, og både en indre og en ydre rejse igennem La Victoria er begyndt. Camilo bliver nødt til at genoverveje alt det, som han tager for givet. For hvem kan han egentlig regne med?
Gennem Camilo fremmanes et Venezuela præget af lige dele patriarkalske samfundsstrukturer, sanselighed, hykleri, åndelighed og en fastholdelse og begrænsning af individets udfoldelser. En barsk og sansemættet fortælling om livsvilkårene i et af verdens brændpunkter.