Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus

Vestermarksvej 2, Nørager

Tirsdag den 2. juli til mandag den 26. august 2024, kl. 16:00.



Billedkunst

Malecafeens Sommerudstilling

Temaet i år er Kim Larsen. Malecafeen er et åbent tilbud, som betyder at man kan deltage når man har lyst, og være der så længe man vil i åbningstiden mandage fra kl. 18.30 til kl. 21.30. Og man behøver ikke at melde afbud, hvis man ikke kan komme.

Tirsdag eftermiddag den 2. juli kl. 16.00 er der fernisering på Malecafeens sommerudstilling.

Malecafeen i Kig Ind er et åbent tilbud, som betyder at man kan deltage når man har lyst, og være der så længe man vil i åbningstiden mandage fra kl. 18.30 til kl. 21.30. Og man behøver ikke at melde afbud, hvis man ikke kan komme.

Lissy og Per Carlsen der er tovholdere for gruppen, siger det er ikke et krav, at kunne tegne og male, men hvis man har lyst til at prøve, kan man bare komme og få hjælp til at komme i gang. Man skal selv have sit tegne/malegrej med. Staffelier er til låns i huset.

MaleCafeen er mest aktiv i vinterhalvåret, dvs. fra sidst i august til midt maj. De udstiller billeder fra vinterens arbejde i Kig Inds store sal i sommerperioden. Ud over at tegne/male det som man har lyst til, har de også et tema for dem som vil. I denne periode har temaet været Kim Larsen, og disse billeder kan ses på udstillingen.

Man skal hver gang man møder op, betale et mindre symbolsk beløb. Pengene går til leje af lokaler og til te, kaffe og kage. Er der overskud i kassen bliver pengene brugt til supplement til inspirationsture indenfor kunst.

Lissy hjælper gerne i gang med at finde inspiration til tegne/ male teknikker osv. og til planlægning af inspirations ture. Per styrer pengekassen og laver te og kaffe. Per er også behjælpelig med at lave simple indramninger til malerierne.

De 14 udstillere er:

Ella Marie Buskbjerg, Amalie Jensen, Helle Andersen, Lone Børgesen, Petrea Thisted, Margit Laursen, Lizzi Nielsen, Gitte Gandrup, Ulla Kjær, Helle Rask, Vibeke Bøgh Kristensen, Birgit Jensen, Bettina Viese og Lissy Edstoft Carlsen.

Alle er velkommen til fernisering, hvor Kig ind er vært ved et lille glas.

Udstillingen kan ses frem til den 26. august.

Fri entré