Museet Sønderskov

Sønderskovgårdvej 2, Brørup

Onsdag den 24. april til onsdag den 26. juni 2024



Undervisning

Tegnekurser i Riddersalen på Sønderskov

Undervisningen tager udgangspunkt i de klassiske tegneøvelser, som vi ved, der er undervist i på Sønderskov og diverse kunstuddannelser.

Kurset er fra +16 år og målgruppen er begyndere + letøvede + øvede

Pris for deltagelse: 345,-

Tilkøb af tapas-anretning: 165,-

17.30-21.00 i Riddersalen på Museet Sønderskov.

Undervisningen tager udgangspunkt i de klassiske tegneøvelser, som vi ved, der er undervist i på Sønderskov og diverse kunstuddannelser. Til det supplerer vi også med formidling af forholdet mellem billedkunsten og kunstnere på Sønderskov, hvor vi uddyber det med bl.a. Familien Momsens skitser og tegneøvelser, der spiller fint sammen med Anne Marie Carl Nielsens tegneøvelser fra samme periode. Vi er nu blevet klogere på den danske billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, som har haft en nær tilknytning til familien på Sønderskov, og har opholdt sig- og arbejdet her i kortere og længere perioder af sit liv.

Undervisningen vil kombinere oplæg med konkret historieformidling her fra stedet, der kan relateres til en tegneøvelse, læring eller andet, som deltageren lige efter kan omsætte på papiret.

Der vil også blive inddraget elementer fra vægmalerier og tapeter på Sønderskov, hvor det er oplagt at perspektivere til perioder i kunsthistorien nationalt som internationalt.

Kursisterne vil selv skulle medbringe tegneredskaber efter eget ønske, dog ønsker vi ikke brug af kul, maling eller pastelkridt i Riddersalen pga. sårbare gulve. Sønderskov indkøber papir i str. A3, og står også for tegnebrætter med klemme, som den enkelte kursist kan låne på stedet. Kursisterne er velkomne til selv at medbringe drikkevarer, madpakke/snacks, eget papir, staffeli mv. Der vil til sidst være lidt tid til, at den enkelte kursist kan få råd og sparring til egne tegneprojekter, det er dog betinget af, at underviser kan nå rundt til alle deltagere.

Mad må kun indtages i Havestuen i den indlagte pause omkring ved 19-tiden. Det er tilladt at indtage drikkevarer i Riddersalen.

Der vil være mulighed for at bestille en tapas-menu med vin fra Restaurant Herregårdskælderen op til en uge inden kursusafholdelse.

Køb/bestil billet