LiteraturHaus

Møllegade 7, København N

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 17-19.



Foredrag

Paneldebat: Kafka 2024

Franz Kafka er en ener blandt tysksprogede forfattere. Hans tekster er med deres krystalklare sprog, parabelagtige gådefuldhed og deres groteske blanding af alvor og komik uovertrufne litterære refleksioner over det moderne menneskes eksistens.

Goethe-Institut Dänemark markerer 100-året for Franz Kafkas død med en samtale mellem Isak Winkel Holm og Birthe Hoffmann. De taler om, hvad der fascinerer dem ved Kafkas tekster, og på hvilken måde Kafka stadig er aktuel. Der er fri entré, men husk at bestille en gratis billet. Dørene åbner kl. 17, samtalen starter kl. 17:30, arrangementet afholdes på dansk.
Samtalen tager udgangspunkt i den sidste fortælling, Kafka skrev i sin levetid: Sangerinden Josefine eller musefolket fra 1924, en kritisk refleksion over Kafkas eget forfatterskab med Kafka selv i rollen som syngende musediva. Med afsæt i historien om Josefine vil de bl.a. komme ind på spørgsmål som: Hvad er det umiskendeligt særlige ved Kafkas måde at skrive på? Hvad menes der med 'kafkask' - og er Kafka kafkask? Hvad tænker Kafka om kunstens rolle i den moderne verden? Kafka fik ofte latteranfald - men hvori består komikken i hans tekster, og hvilken funktion har den? Hvilke sammenhænge kunne der være mellem Kafkas måde at skrive på og den særlige historiske og kulturelle kontekst, han blev født ind i? Samtalen modereres af Irina Hron.
Læs mere om arrangementet på Goethe-Instituttets.

Læs mere på hjemmesiden