Dansepavillon Karens Minde

Wagnersvej 19, København SV

Mandag den 8. juli 2024, kl. 20-22.



Musik

Os Barbapapas (BR)

Forestil dig, at Fela Kuti jammer med Exotica-kultmusikeren Martin Denny på en eksklusiv bar i en navnløs metropol, på glasharpe.

Selvom dette kan lyde som en skør fantasi fra en overophedet musikjournalists hjerne, er det ikke langt fra, hvad Os Barbapapas er i stand til at sætte i scene. Orkestret er opkaldt efter den ikoniske og syrede franske tegnefilm fra 1970'erne om en amorf, formskiftende familie. Os Barbapapas er en kreativ krydsbestøvning fra den brasilianske megalopolis São Paulo, hvor improviserede koncerter kan tiltrække tusindvis af begejstrede publikummer i åbne baghaver, og hvor musikere gnider skuldre med den nye Bossa Nova-superstjerne Sessa.
Medlemmerne af Os Barbapapas har i de senere år været på rundrejse i Marokko for at lære den ritualiserede og hemmelighedsfulde musikstil gnawa. De har optrådt i cirkus og lært at bygge deres egne instrumenter. På det nye album 'Enigma' springer orkestrets globale undergrundsvibes ud i fuldt flor.
Os Barbapapas blev "opdaget" af Pedro Goncalves Crescenti fra de hæderkronede tyske undergrundshelte The Düsseldorf Düsterboys, da han rejste i Brasilien. Med det samme identificerede Crescenti Os Barbapapas som fuldstændigt unikke på São Paulo-scenen.
Vi kan slet ikke vente med at skulle opleve dette enestående musikalske kollektiv live i Dansepavillonen.

Entré: 130 kr

Køb/bestil billet