Kirkeskibet 2450

Topstykket 20, København SV

Søndag den 18. august 2024, kl. 17.



Musik

Koncert: Naja Rosa Koppel

Velkommen til koncert på Kirkeskibet med Naja Rosa Koppel!Oplev en særlig trio med Naja Rosa Koppel, hvor man kommer helt tæt på den sjælfulde sangerinde og hun sammen med de eminente musikere Frank Hasselstrøm (keys, horn) og Anders Holm (trommer) dykker.

Ned i et repertoire af Naja Rosa's egne sange, og et udvalg af kendte klassikere, der får et twist af sultry, filmisk soul og jazz. En helt særlig koncert hvor man er sikker på at blive overvældet af musikalitet, styrke og sjæl. Naja Rosas sjælefulde stemme tager lytteren med på en hypnotiserende rejse igennem dragende tusmørkepop, med et tvist af 60'ernes west coast lyd og filmiske landskaber.I kender måske de tre musikere fra bl.a. Savage Rose og Naja Rosa, og deres engagement og styrke i musikken er ikke til at tage fejl af. Lytteren bliver draget ind i et særligt, varmt og sjælfuld landskab, hvor ærlighed og fælles ånd er altomfavnene. Naja Rosa debuterede på SPOT Festival i 2010 på Store Scene med 6 stjerner til følge i GAFFA. Hendes debut solo album indtog 1 pladserne på hitlisterne, høstede nomineringer og priser, og anmeldernes samt publikums hjerter.Hun har nu udgivet 4 kritikerroste og prisvindende albums, det seneste "Closer To The Sun" i 2022 som strøg direkte ind som nummer 6 på den officielle vinyl album hitliste, og med heavy A rotation på P6Beat - i en periode den mest spillede kunstner på DR P6Beat. Derudover turnerer hun intensivt i dk og udland med sit andet band The Savage Rose, på scener som Roskilde Festival's Orange Scene, KB Hallen, Det Kgl Teater og Operaen. Hun har komponeret, indspillet og produceret, og modtog sammen med bandet i 2020 DMA's ærespris.Der er fri entré og dørene åbner en halv time før. Det er muligt at købe øl, vin og vand i kirkebaren.Hvis vejret er til det, rykker vi koncerten ud på Kirkeskibets dæk.Hvor: Kirkeskibet, Topstykket 20, 2450 KBH SVFoto: Jan Palle.

Læs mere på hjemmesiden