Hotel Aahøj

Hans Aabelsvej 1, Sæby

Fredag den 17. maj 2024, kl. 14-17.



Jazz

Sæby Jazzfestival - opvarmning på Aahøj

Hotel Aahøj varmer op til Sæby Jazzfestival, og dette gør vi med et pre-dinner arrangement, hvor dygtige Jens Fisker afholder åbningskoncerten.

Jazzguitarist og komponist Jens Fisker, med stærke rødder i det nordjyske, vender tilbage til Sæby Jazzfestival med en enestående solokoncert. Efter at have trukket inspiration fra sine år på jazzscenen i Berlin, har Jens etableret sig som en af regionens mest eftertragtede jazzmusikere.

Denne særlige optræden vil præsentere et varieret repertoire bestående af Jens egne kompositioner samt klassiske jazzstandarder. Publikum kan forvente en eftermiddag fyldt med musikalsk virtuositet og emotionel dybde.

Pre-dinner arrangementet starter kl. 14.00 og slutter kl. 17.00. Der vil være mindre pauser i musikken undervejs.

Arrangementet koster 135 kr. pr. person. Prisen inkluderer et glas Cava ved ankomst.

Arrangementet afholdes indendørs i hotellets Vinterhave, hvor opsætningen af borde og stole er uformel. Vi åbner til den tilstødende skønne gårdhave, hvis vejret er godt. Der er begrænsede antal siddepladser, hvorfor reservation på forhånd er nødvendig.
(Overnattende gæster er som altid sikret en plads)

Hotellets bar er åben under hele arrangementet. Her kan erhverves diverse kolde og varme drikke. Der er ligeledes mulighed for at bestille højtbelagt rejemad, Aahøjs lune kringle med tørrede abrikoser samt mindre udvalg af salte og søde snacks til den lette sult.

Arrangør: Hotel Aahøj.

Læs mere på hjemmesiden