Faaborg Kirke, Helligåndskirken

Kirkestræde 12, Faaborg

Lørdag den 11. maj 2024, kl. 16:00.



Klassisk

Forårskoncert med Sjølund Kammerkor

Sjølund Kammerkor under ledelse af Martin Legène Jensen giver forårskoncert i Faaborg Kirke. Ved orglet: Torben Krebs.

Lørdag d. 11. maj kl. 16 slår Helligaandskirken i Faaborg dørene op for en forårskoncert med Sjølund Kammerkor.

Koret har hjemsted i København og er stiftet i 1966. Sjølund Kammerkor har gennem årene opnået en flot musikalsk standard, hvilket kunne opleves sidste år i Faaborg Kirke, hvor det medvirkede ved en søndagsgudstjeneste.
Koret har gennem årene haft en række dygtige dirigenter, bl.a. Ole Kongsted, Morten Schuldt-Jensen og sidst men ikke mindst dets nuværende leder, Martin Legène Jensen, organist ved Sct. Mikkels Kirke i Slagelse. Det har deltaget i konkurrencer og festivaler i udlandet - bl.a. på Malta, hvor det vandt en førsteplads.
Foruden Sjølund Kammerkor medvirker organist Torben Krebs på kirkens store orgel. Der er gratis adgang og koncertcafé.
Koret medvirker desuden ved højmessen søndag d. 12. maj kl. 11.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden