Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Lørdag den 8. juni 2024, kl. 20-21.



Dans

Ensemble Hermes

Klassisk musik møder fortryllende dans og elsket eventyr.

Det spændende, unge musikerkollektiv Ensemble Hermes inviterer to dygtige dansere med på scenen og giver nyt og anderledes liv til H.C. Andersens populære eventyr Den Lille Havfrue . Tag med en tur ud i bølgerne og opdag havets mystik til tonerne af Schubert, Sibelius, Ligeti, Christian Balvig, Philip Glass og Caroline Shaw

Inspireret af eventyret om Den Lille Havfrue fortæller forestillingen Bølgernes Musik en historie om havets
mystik, havfruernes fortryllende dans og om mødet mellem menneske og natur

Dansere og musikere indgår i en fælles koreografi, hvorigennem forestillingen berører temaer som skrøbelighed, grådighed, længsel og menneskets forhold til naturen.

Om kunstnerne
Jasmine Gordon og Elena Nielsen er dansere af højeste kaliber, der ofte kan opleves i de største danske teater-,
danse- og musicalproduktioner.

Ensemble Hermes er et aarhusiansk strygerensemble, bestående af syv unge musikere. De spiller uden dirigent og med en kammermusikalsk tilgang som hovedfokus, hvilket sammen med en insisteren på musikalsk udøvelse af højeste kvalitet giver deres koncerter et helt særligt nærvær. Ensemblet skaber koncerter, der altid danner en sammenhængende fortælling, og som giver publikum mulighed for at opleve klassisk musik på nye måder.

Ensemble Hermes:
Romane Queyras
Nicolas Sublet
Agnes Hauge Mortensen
Daniel Mortensen
Rebecca de Carvalho e Silva Fuglsig
Gabriella de Carvalho e Silva Fuglsig
Malte Schmidt-Hemmet

Dans og koreografi:
Jasmine Gordon
Elena Nielsen

Repertoire:
Musik af Schubert, Sibelius, Ligeti, Christian Balvig, Philip Glass, Caroline Shaw m.fl.

Forestillingen er udarbejdet af aarhusianske Ensemble Hermes i samarbejde med danserne Jasmine Gordon og
Elena Nielsen og lyskunstner Anders Kjems.

Entré: 135 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden