Øresundsakvariet, Københavns Universitet

Strandpromenaden 5, Helsingør

Torsdag den 9. til søndag den 12. maj 2024, 10:00 - 17:00.



Natur, Børn

Kristi Himmelfartsferie på Øresundsakvariet

Vi har i Kristi himmelfartsferien sørget for masser af sjove og spændende aktiviteter om Øresunds unikke dyreliv. Rør ved levende havdyr, vær med til at fodre dyrene i udstillingen og i Vandlaboratoriet, tag en Øresundsquiz og vær kreativ i Kreatoriet.

Fodring af fiskene i akvariet

Hver hele time kan du opleve fiskene bliver fodret i udvalgte akvarier. Her vil akvariets formidlingsguider fortæller sjove og spændende facts om fisk og andre havdyr fra Øresund. Den første fodring starter kl. 11 ved vores tre-trins rørebassin. Her kan du selv være med til at fodre dyrene.

Rør ved levende havdyr

Tag med akvariets dygtige formidlingsguider med "behind the scenes" til vådbordet, hvor du kan røre ved havdyr fra Øresund. Her vil vores guider fortæller spændende informationer om dyrene og der vil være rig mulighed for at se nærmere på nogle af de spændende dyr som lever i Øresund. Aktiviteten foregår kl. 11.30 og 12.30.
Der er plads til 25 ad gangen så husk at skriv dig på tilmeldingslisten i billetsalget, hvis du vil med.

Fodring af fiskene i Vandlaboratoriet

Nu nærmer sommeren sig og det betyder at vores aktiviteter ved vandlaboratoriet begynder!

I Kristi himmelfartsferien kan du kl. 13.30, 14.30 og 15.30 gå med vores formidlingsguider til Vandlaboratoriet og være med til at fodre dyrene.

Vær kreativ i Kreatoriet

Du kan være kreativ i vores Kreatorie, hvor du kan tegne og farvelægge dine egne havdyr. Kreatoriet har åbent for akvariets besøgende kl. 10-16.

Øresundsquizzen

Tag en Øresundsquiz og bliv klogere på dyrelivet i Øresund når du bevæger dig igennem udstillingen. Quizzen får du udleveret i billetsalget.

Praktisk information
Vi har åbent i Kristi himmelfartsferien fra torsdag d. 9. maj til og med søndag d. 12. maj fra kl. 10-17. Entré 90 kr. for voksne, børn (3-11 år) 70 kr og børn (0-2 år) gratis. Akvariet ligger ca. 10 min. gågang fra Helsingør station.

Entré: 70-90 kr