Værnedamsvej

Værnedamsvej, Frederiksberg C

Lørdag den 1. juni 2024, 18:00-19:00.

Arrangør: START! Frederiksberg



Folk/Vise/Country

Koncert med Kat Herlo

Følsom og fandenivoldsk folkpop fra Frederiksberg. Den lokale singer/songwriter, Kat Herlo, inviterer dig på en rejse rundt i følelsesregistret med personlige sange om hjertesorg, identitetskrise og narcissistiske ekskærester.

Den lokale singer/songwriter, Kat Herlo, har meget på hjerte - og hun mener, hvad hun synger! Som en kvindelig Nick Cave leverer hun sine indsigtsfulde sange med en dyb og karakterfuld stemme, der emmer af integritet. Lyrisk spider hun ekskæresters narcissistiske adfærd, funderer over vores rolle i livet, samt giver en kærlig opsang til alle med et fladmast selvværd eller knust hjerte. Hun veksler mellem sårbare og vittige sange, der med iørefaldende melodier og skarpe tekster trækker tråde til kunstnere som Tina Dickow og Alanis Morissette.

Kat har med baggrund i scenekunsten og stor live-erfaring etableret sig som en kunstner, der ikke kun leverer en stærk musikalsk oplevelse, men også formår at skabe en autentisk forbindelse med sit publikum. Med charme og nærvær udleverer hun hudløst ærligt og selvironisk fortællinger om egne usikkerheder og nederlag, hvilket efterlader folk engagerede, forløste og ivrige efter mere.

Efter at have imponeret lyttere med debutalbummet "Things We Avoid" er Kat nu på vej med et dansksproget album, der udforsker nye musikalske territorier og dybder - og du kan få en forsmag.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden