Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket

Stemannsgade 2, Randers C

Torsdag den 7. november 2024, kl. 17-18.30.



Foredrag

Den nødvendige far

Kom til foredrag med Anders Kofoed.

Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle i et nyt og spændende foredrag baseret på hans nyeste bog 'Den nødvendige far'. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar.

I dette foredrag tages der udgangspunkt i faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer ... men først og fremmest hos mennesker. Udover den nyeste forskning inddrager Anders Kofoed også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar. Han kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse med fokus på farens rolle. Anders holder foredrg i ca. en time og derefter er der mulighed for spørgsmål.

Anders Kofoed er biolog, zoolog og naturvejleder. Siden august 2013 har han været fast dyreekspert på tv-programmet GO' Morgen Danmark, ligesom han har været ansat hos København Zoo, og var én af drivkrafterne bag etableringen af Den Blå Planet.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Inger Nygaard Kaad på ink@randersbib.dk

Foredraget arrangeres i samarbejde med FOF.

Entré: 125 kr