Domus Felix

Bygaden 20, Lejre

Torsdag den 8. august 2024, kl. 11.

Arrangør: Kirke Hyllinge Bibliotek



For børn

Sommerferieaktivitet: Gyselige monstre og grumme grin v/Sofie Lind

Sofie vil fortælle om bogen Monsterklar og starte en samtale med børnene om, hvad der er uhyggeligt, og hvad der er sjovt, og hvordan man bruger begge dele til at skrive historier og tegne illustrationer.

Sofie vil gå i dybden med, hvordan hun arbejder som illustrator, når hun skal finde på de monstre og mennesker, som hun tegner. Sofie vil live-tegne en proces fra ide til illustration sammen med børnene, hvor de i fællesskab skal finde på et barn og dets monster - Hvordan opbygger man en karakter? Hvad er f.eks. monsterets yndlingsmad? Eller hvad er barnets allerbedste skræmme-trick? Og hvad er de hver især allermest bange for?

Herefter vil Sofie give en håndfuld gode tips og tricks til at tegne simple men sjove monstre i en tegn-efter-mig-session, hvorefter hun vil gå rundt og hjælpe børnene med selv at opfinde deres eget monster og give det liv på papiret. Sofie har en Opfind-dit-eget-monster-hjælpe-leg med, til at få fut under ide-processen.

Aldersgruppe: 6-10 år

Maks deltagerantal: 25 børn med deres voksne

Alle skal booke billetter.

Køb/bestil billet