Storms Pakhus

Lerchesgade 4, Odense C

Fredag den 24. maj 2024, 20:00 - 21:00.



Musik

Von Dü // Gratis Koncert

FOR NU DET SOMMER I DANMARK! - og der er ingenting vi skal nå. andet end at tage til Von Dü på Storms Pakhus!** Von Dü sætter ild til pakhuspladsen og serverer en sprængfyldt koncert med blæsere, højt humør og de svedigste rim!

Von Dü er lyden af sol, sommer og gode stunder og med deres 15 års erfaring på landevejene er til klar til at forføre jeres lyttelapper til denne reggae/ska-kavalkade som de bringer med sig til pakhuset!

VON DÜ

De fleste kender Von Dü som en fantastisk fest. En oplevelse fyldt med fængende beats, dans og som et helt særligt energisk band!

Efter at have samlet energi i alle dens former er Von Dü i den grad klar til at ryste kroppen og slippe hæmningerne - igen! Og det fulgtes op med albummet "Engangsliv" i 2023, albummet opnåede flotte anmeldelser, bl.a. 5 stjerner i GAFFA!

Med tre albums og mere end 200 koncerter i bagagen har bandet det seneste årti sat en tyk streg under deres status som en af den danske undergrunds største offentlige hemmeligheder.

Og Von Dü favner langt bredere end den ska og reggae-scene, de oprindeligt kom fra.

De har altid ønsket at skabe musik, som man gider opleve live. Musik, der får en til at smide tøjlerne og give den fuld skrue. Spørger man deres fans på tværs af landet, så har de for længst opnået dette.

Von Dü opstod ved ønsket om at skabe en oplevelse, der var værd at opleve LIVE og lade kreativiteten eksplodere! Danmark er blevet bandets hjemmebane. Uden radiospilletid eller særlig kommerciel omtale formår de at tiltrække store folkemængder og skabe en helt unik stemning til deres koncerter. Man hører ikke bare Von Dü. Man bliver forelsket, tager på arbejde, bliver dumpet, kommer i form, er på ferie eller bliver forlovet med Von Dü!

Vi ses til en energifyldt koncert med Von Dü!

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden