Enghave Kirke

Sønder Boulevard 120, København V

Torsdag den 6. juni 2024, kl. 19.



Gudstjeneste

Gudstjeneste: Som Gryde og Låg - en kærlighedsmeditation

Aishinko (Den brogede fugl) I morgen aften vil jeg komme og besøge dig. Jeg bringer en flaske rødvin og rakija. Fra vinen får man kærlighed. Fra rakija temperament. Af hele mit hjerte vil jeg give både det ene eller det andet.

Hvad vil du have?(traditionel bulgarsk folkesang, arr. Ivan Spassov) Som en kollage af gamle bulgarske folkesange og tekster fra Højsangen, Johannes-evangeliet og 1. Korintherbrev har vi skabt en musikgudstjeneste, der kredser om kærligheden i alle dens aspekter: Stærk og voldsom, blid og tilgivende, smertefuld og skræmmende. MedvirkendePræst Viggo Julsgaard JensenUSMIFKA under ledelse af Anne Louise Munch Om USMIFKAKøbenhavns bulgarsk-syngende kvindekor, USMIFKA, har siden 1990 specialiseret sig i den særegne bulgarske kor-tradition. Repertoiret spænder fra enkle, traditionelle folkesange til moderne værker af nulevende komponister. Sangene handler om overgangsriter, krig og kærlighed, tab og længsel, drømme og håb. Med sans for både humor og tragik formidler de således almenmenneskelige eksistensvilkår. Dette afspejles i sangenes melodi, rytmik, dynamik og i de, for danske ører, fremmedartede klange, takter og tonearter, der tilsammen skaber et ekspressivt, varieret og stemningsmættet musikalsk univers.

Læs mere på hjemmesiden