Skovhuset Kunst & Natur

Ballerupvej 60, Værløse

Søndag den 26. maj 2024, 13:00-14:00.



Billedkunst

Cometabolise: A Holobiont Dinner - en ceremoni for mennesker og mikrober

Du og dine trillioner af bakterier, svampe og andre inviteres med i en meditativ ceremoni af kunstnergruppen Baum & Leahy søndag 26. maj kl. 13 i Skovhuset Kunst & Natur.

Ceremonien indgår som en del af Baum & Leahys installationsværk Cometabolise: A Holobiont Dinner, der vises lige nu i Skovhusets gruppeudstilling TERRA: Morf. Værket sætter fokus på den gæringsproces, der foregår i symbiose mellem svampe og bakterier i en levende surdej, og sidenhen i vores tarme ved fordøjelsen af brød. Menneskets tarmsystem er vært for en mængde mikroorganismer, og under søndagens performance fejrer vi vores mellemartslige stofskifte og sameksistensen mellem mikrober og vores kroppe ved en intim sammenkomst.

Baum & Leahy er et prisbelønnet, internationalt kunst- og designstudio, der gennem multidisciplinære samarbejder skaber interaktive installationer, ceremonier, scenografi og oplevelsesdesign. I deres værker undersøger de mellemartslige relationer, multisensorisk perception og andre interdisciplinære forståelser af verden. Baum & Leahy er uddannet ved The Royal College of Art i London og har bl.a. udstillet på Statens Museum for Kunst, Kunsthal Charlottenborg, Medicinsk Museion, København, Wellcome Collection, London og Art Laboratory Berlin.

I forbindelse med arrangementet kan man se gruppeudstillingen TERRA: Morf.

Billetter kan købes via billetto.dk eller ved indgangen

Billede: Baum & Leahy i samarbejde med Joana Formosinho, Rob Dunn og Francois Joseph Lapointe: A Holobiont Dinner (2021). Foto - Marlene Anne Lough Large.

Entré: 60 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden